TEATERFESTIVALLENS FORESTILLINGER

Ole Lukøje (fra 2 år)

Spiller kun i Glumsø kl. 10.00 – 10.35

De helt små inviteres ind i et roligt drømmende univers.
Ole Lukøje kommer. Han Spiller fortryllende smukt på sine helt forunderlige instrumenter – der klinger som englesang og drømme fryd.
Hjalmar fortæller om dengang han for første gang fik besøg af Ole Lukøje – hver nat i en hel uge.
Dengang fik Hjalmar 7 skønne drømme, 7 små finurlige historier.
Fuld af fryd fortæller Hjalmar om den drøm han selv holder mest af – drømmen om storken.
Ole Lukøje sætter musik til.
Forestillingen er en rolig og hyggelig introduktion til teatrets særlige nærvær.
Det er en forestilling, der puster til fantasien, og gør de små nysgerrige på både fortælling, musik og drømmenes fantasifulde verden.

Sikke et vejr! (fra 2 år)

Spiller kun i Skælskør og Tappernøje kl. 10.00 – 10.35

En paraply åbner sig og en frisk forårs-eng folder sig ud. Blomsterne spirer og muldvarpen vågner. Med en enkelt håndfuld sand forvandles rummet til den hede sommerstrand. En blå snor bliver til det kølige hav som fødderne kan bade i. Med enkle rekvisitter tryller hun genkendelige og rørende situationer frem. Med sig har hun Hr muldvarpe, Stygge myggen og Fru fugl, men de opfører sig ikke altid som hun havde tænkt sig. Der lægges vægt på samspillet med de små publikummer undervejs.

Under Åben Himmel

Spiller kl. 11.00 – 11.30 (fra 3 år) og kl. 14.00 – 14.30 (fra 4 – 12 år)

Fortælleren Lasse Lundstrøm fortæller historier fra livet, fra eventyrene eller noget helt tredje. Oplev den slags teater, som vi brænder for hos Flytbar, når Lasse og en inviteret gæst, fortæller levende fortællinger under åben himmel.

Otto er et Næsehorn (Fra 6-12 år)

Spiller kl. 13.00 – 13.45

Den dag Topper finder en magisk blyant, forandrer meget sig i det gamle hus ved havnen. Det kan være svært at være barn og kommunikere med sure bagerkoner og travle skælde-ud-voksne, især når man har et gult næsehorn på anden sal.”

“Voksne skal ikke ha´ det sjovt, de skal ha´ det travlt!”​

– Hr. Løwe

En charmerende lille forestilling, frit efter Ole Lund Kirkegaards elskede klassiker. To skuespillere er på scenen og med deres ”klæd ud-kasse”, leger de sig igennem den eventyrlige fortælling om det gule næsehorn på anden sal, der bliver bragt til live af Toppers trylleblyant og på lige så magisk vis, ”bringer liv” til det gamle røde hus ved havnen.

En forestilling om at holde fast i barnet og fantasien, inden vi alle ender som en sur bagerkone, vred ZOO-direktør eller en klog Hr. Løwe, der ved at ”Voksne skal ikke ha´ det sjovt, de skal ha´ det travlt!”.

Emil og Træmand nr. 100 (4 – 10 år)

Spiller kl. 14.45 – 15.35

Steffen elsker Astrid Lindgrens historier om Emil fra Lønneberg. Han vil fortæller den historie, som han selv holder allermest af.

Den, hvor Emils far får storetåen i musefælden og hovedet smurt ind i både paltdej og pandekagedej.
Det er historien om den dag, Emil slet ikke får tid til at komme i tøjet for den evige renden til værkstedet.
Og det er faktisk ikke helt retfærdigt, for som Emil selv siger:

“Jeg kan da ikke gøre for, at far er i vejen over alt.
Man kan ikke så meget som sætte en musefælde op her på gården uden, at han går hen og ramler ind i den. Og hvorfor skal han absolut have sit fjæs lige der, hvor det flyver om ørerne på folk med paltdej og pandekagedej?”

Med stor respekt for Astrid Lindgreens tekst har Teatret Aspendos skabt en intim og nærværende fortælleforestilling om Emil og livet på Katholt, i Lønneberg, i Småland, i Sverige i gamle dage.